Søg spændende elev- eller læreplads
Søg spændende elevplads hos HV-transport i Herning
Søger du en spændende elev- eller læreplads med gode fremtidsperspektiver i en transportvirksomhed i konstant udvikling, så bør du søge hos HV-transport A/S.
Vi tilbyder en elevplads med frihed under ansvar i en virksomhed, som selv tager ansvar for såvel den gode kundeoplevelse, miljøet og for vores ansatte.
Læs mere om vores elevpladser som chaufførlærling, kontorelev eller lastvognsmekanikerlærling.

Om HV-transport
HV-transport A/S er beliggende i Herning, og er en moderne og tidssvarende transportvirksomhed, som løser en lang række transportopgaver. Virksomheden har rødder helt tilbage til 1946 og rummer i dag en vognpark på 35 lastbiler og 50 ansatte og deltidsafløsere.
Hos HV-transport kører vi med miljørigtigt udstyr og er opmærksomme på bæredygtigheden. Således vandt HV-transport Den Grønne Transportpris 2021 som resultat af vores grønne tiltag.
Derudover har HV-transport markeret sig som en virksomhed, som tager et socialt ansvar og har fokus på åbenhed og inklusion. Også på dette punkt er HV-transport en moderne virksomhed, som i øvrigt i 2008 blev kåret som Årets Transportvirksomhed i Danmark.
